Spring til indhold

Maggie Gyllenhaal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maggie Gyllenhaal
Maggie Gyllenhaal ved Oscaruddelingen 2010.
Personlig information
Fulde navnMargalit Ruth Gyllenhaal
PseudonymMaggie Gyllenhaal Rediger på Wikidata
FødtMargalit Ruth Gyllenhaal Rediger på Wikidata
16. november 1977 (47 år)
New York City, New York, USA
NationalitetUSA Amerikansk
ReligionKristendom, jødedom Rediger på Wikidata
Politisk partiDemokratiske parti Rediger på Wikidata
ForældreStephen Gyllenhaal
Naomi Foner Gyllenhaal
SøskendeJake Gyllenhaal
ÆgtefællePeter Sarsgaard (g. 2009)
Uddannelses­stedColumbia University, Royal Academy of Dramatic Art, Harvard-Westlake School, The Center for Early Education, The Mountain School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespillerinde
Aktive år1992-i dag
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste kvindelige birolle (2010)
Oscar for bedste filmatisering (8. februar 2022) Rediger på Wikidata
UdmærkelserGolden Globe
John Jay Award[1] Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Margolit Ruth "Maggie" Gyllenhaal[2] ([ˈdʒɪlənhɔːl]?;[3][4] født 16. november 1977) er en amerikansk skuespillerinde. Hun er datter af instruktør Stephen Gyllenhaal og filmmanuskriptforfatter Naomi Foner Gyllenhaal (née Achs) og er storesøster til skuespiller Jake Gyllenhaal. Hun havde sin filmdebut, da hun begyndte at medvirke i sin fars film. Gyllenhaal modtog anerkendelse for sin birolle i kultfilmen Donnie Darko fra 2001. Hendes gennembrudsrolle var i den sadomasochistiske romantiske film Secretary, for hvilken hun modtog stor anmelderros og en Golden Globe-nominering.

Gyllenhaal har medvirket i et bredt udvalg af film, inklusiv filmen Sherrybaby (2006), for hvilken hun modtog en Golden Globe-nominering, den romantiske komedie Trust the Man (2006) og storbudgetsfilm såsom World Trade Center (2006) og The Dark Knight (2008). Hun medvirkede også i musicaldramaet fra 2009, Crazy Heart, for hvilken hun modtog en Oscar-nominering. Gyllenhaal har også medvirket i teaterstykker, såsom Closer (2000) og tv-produktioner, såsom Strip Search (2004).

Gyllenhaal blev født i New York City, som datter af filminstruktør Stephen Gyllenhaal og filmproducer og screenwriter, Naomi Achs.[5] Maggies lillebror er også en kendt skuespiller, nemlig Jake Gyllenhaal. Gyllenhaal er af svensk afstamning, og hendes sidste svenske slægtning er hendes tip-oldefar, Anders Leonard Gyllenhaal.[6]

Gyllenhaal voksede op i Los Angeles og dimitterede fra Harvard-Westlake prep-school. Hun dimitterede fra Columbia University i 1999 med en bachelorgrad i litteratur og østlige religioner, og hun tilbragte en sommer ved at studere ved Royal Academy of Dramatic Arts.[7]

Gyllenhaal ved Golden Globe-prisuddelingen i 2009.

Gyllenhaals første roller fik hun pga. af sin far. Waterland (1992), hendes spillefilmsdebut, A Dangerous Woman (1993), og Homegrown (1998); de to sidste medvirkede hendes bror også i. Efter hun dimitterede fra college, havde hun en del biroller i film som; 40 Days and 40 Nights, Riding in Cars with Boys og Cecil B. DeMented. Paper Magazine har beskrevet disse roller, inklusive hendes rolle som Donnie Darkos søster, i hvilken film hun spiller overfor sin rigtige lillebror, Jake, som "the girl you're not supposed to notice".[7]

Gyllenhaals gennembrudsrolle var i den sorte komedie Secretary (2002), en film om to mennesker, der begiver sig ud for at gøre BDSM til en livsstil. Filmen skaffede Gyllenhaal verdensomspændende anerkendelse og en Golden Globe nomination. Det var første gang at Gyllenhaal optrådte fuldkommen nøgen. Selvom at Gyllenhaal var imponeret over manuskriptet, havde Gyllenhaal spekulationer om at lave filmen, som kunne sende antifeminitisk signaler. Men efter nøje diskussion med filmens instruktør, Steven Shainberg, om manuskriptet, sagde hun ja til projektet.[8][9] Selv insisterer Shainberg ikke at have udnyttet hende, men Gyllenhaal har udtalt, at hun havde følt sig "en smule udnyttet", og hun at hun, set i bakspejlet, havde indvilget i nogle scener, som hun ønskede, hun ikke havde gjort alligevel.[7]

Gyllenhaal havde derefter en del biroller i film som Spike Jonze / Charlie Kaufman komedien Adaption, og Mona Lisa Smile overfor Julia Roberts. Hun har også medvirket i film som John Sayles's Casa de los Babys, og Criminal med John C. Reilly og Diego Luna. En anden bemærkelsesværdi medvirken var i Happy Endings, i hvilken hun spillede en sanger og hun indspillede også sange til filmens soundtrack. Hun har for nylig spillet med i kærlighedsfilmen af Harold Crick sammen med Will Ferrell i Stranger Than Fiction.

Gyllenhaal har også medvirket i teateropsætninger. Hun spillede Alice i Mark Taper Forums produktion af Patrick Marbers Closer, og hun optrådte i Tapers produktion af Tony Kushners Homebody/ Kabul. Kushner gav Gyllenhaal rollen i Homebody/ Kabul pga. hendes fremragende optræden i Closer.[10]

I april 2003 holdt Gyllenhaal sit første foredrag på University of North Carolina på Chapel Hill. Hendes tale handlede om kritik af filmindustrien og hvordan hendes karriere havde været hidtil. Det følgende år blev Gyllenhaal inviteret til at blive medlem af Academy of Motion Picture Arts and Sciences.[11]

Ud over at spille skuespil, har hun også været model for Miu Miu, Reebok og Agent Provocateur,[12] og hun var den første, der indlæste den uforkortede lydbog af Sylvia Plaths roman Bell Jar.

I 2007 har hun arbejdet på filmen The Dark Knight, efterfølgeren til Batman Begins, i hvilken hun afløste Katie Holmes som Rachel Dawes. Gyllenhaal skulle også have spillet "Suky" i The Private Lives of Pippa Lee, men hun trak sig inden optagelserne begyndte. Hun er blevet afløst af Maria Bello.

Gyllenhaal har været i et forhold med skuespilleren Peter Sarsgaard, siden 2002. De annoncerede deres forlovelse i april 2006.[13] Deres første datter Ramona, blev født den 3. november 2006 og anden datter, Gloria Ray, blev født den 19. april, 2012.[kilde mangler] De er bosat i Brooklyn.[14] Sarsgaard er nære venner med hendes bror, Jake, og Peter og Jake medvirker begge i krigsfilmen Jarhead.

I november 2007 begyndte Maggie frivilligt at hjælpe med at rejse midler til Trickle Up,[15] en non-profit organisation, der hjælper folk med at tage det første skridt ud af fattigdommen, ved at hjælpe dem med at opstarte en mikrovirksomhed. I den seneste fundraising-kampagne har Maggie hjulpet med design og fremme en halskæde, der koster $ 100, hvor hele udbyttet går til velgørenhed.[16]

Gyllenhaal er desuden politiske aktiv som demokrat og, ligesom hendes bror og forældre, støtter hun American Civil Liberties Union. Før Den amerikansk-ledet invasion af Irak deltog hun i anti-krig-demonstrationer. Derudover er hun aktivt involveret i kampen for menneskerettigheder, frihed til det enkelte individ og anti-fattighedskampagner.[kilde mangler]

År Titel Rolle Bemærkninger
1992 Waterland Maggie Ruth
1993 A Dangerous Woman Patsy
1996 Shattered Mind Tøjekspedient TV-film
1998 Homegrown Christina
The Patron Saint of Liars Lorraine Thomas TV-film
1999 Resurrection Mary TV-film
2000 The Photographer Mira
Cecil B. DeMented Raven
2001 Riding in Cars with Boys Amelia Forrester
Donnie Darko Elizabeth Darko
2002 Confessions of a Dangerous Mind Debbie
Adaptation Caroline Cunningham
40 Days and 40 Nights Sam
Secretary Lee Holloway Golden Globe-nominering
2003 Mona Lisa Smile Giselle Levy
Casa de los babys Jennifer
2004 Criminal Valerie
Strip Search Linda Sykes TV-film
2005 The Great New Wonderful Emme
Happy Endings Jude
2006 Stranger than Fiction Ana Pascal
Trust the Man Elaine
Sherrybaby Sherry Swanson Golden Globe-nominering
Paris, je t'aime Liz Kun som Segment "Quartier des Enfants Rouges"
World Trade Center Allison Jimeno
Monster House Elizabeth "Zee" Kun som stemme
2008 The Dark Knight Rachel Dawes
  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Stérin, Gabrielle (25. juni 2009). "Maggie Gyllenhaal". Le Figaro (fransk). Hentet 12. august 2009.
  3. ^ "NLS Other Writings > Say How". National Library Service for the Blind and Physically Handicapped. Hentet 31. marts 2011.
  4. ^ "How to pronounce Maggie Gyllenhaal". Inogolo. Hentet 31. marts 2011.
  5. ^ (Auguest 30, 2006),"Maggie Gyllenhaal In The Con",CBS News. Retrieved November 17, 2006.
  6. ^ Bloom, Nate (June 11, 2004)Rootsweb.com. Retrieved September 19, 2006.
  7. ^ a b c (September 2002), "Women on the Verge of a Nervous Breakthrough" Arkiveret 24. juli 2008 hos Wayback Machine,Paper Magazine.. Retrieved November 17, 2006.
  8. ^ Dawson, Tom Secretary,BBC Films. Retrieved November 17, 2006.
  9. ^ Laufer, Bonnie A conversation with Maggie Gyllenhaal,Tribute.ca. Retrieved November 17, 2006.
  10. ^ Kushner, Tony(February, 2003) Maggie Gyllenhaal – Interview Arkiveret 18. marts 2008 hos Wayback Machine, Interview Magazine. Retrieved November 18, 2006.
  11. ^ Academy Invites 127 to Membership
  12. ^ http://www.agentprovocateur.com/frida.php
  13. ^ "Main – Discover AOL". Arkiveret fra originalen 14. juni 2006. Hentet 11. maj 2008.
  14. ^ "It's Official: Maggie Gyllenhaal and Peter Sarsgaard Buy Brooklyn Brownstone / Jossip". Arkiveret fra originalen 13. oktober 2007. Hentet 11. maj 2008.
  15. ^ TrickleUp.org
  16. ^ "TrickleUp.org". Arkiveret fra originalen 2. januar 2008. Hentet 26. februar 2009.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]